niderlandzko » niemiecki

prik·ken1 <prikte, h. geprikt> [prɪkə(n)] CZ. cz. przech.

1. prikken (steken):

prik·ke·len <prikkelde, h. geprikkeld> [prɪkələ(n)] CZ. cz. przech.

prik·kel <prikkel|s, prikkel|en> [prɪkəl] RZ. r.m.

1. prikkel (prikkeling):

Prickeln r.n.

3. prikkel (aansporing):

Anreiz r.m.

prik·ke·ling <prikkeling|en> [prɪkəlɪŋ] RZ. r.ż.

ge·prik·keld <geprikkelde, geprikkelder, geprikkeldst> [ɣəprɪkəlt] PRZYM.

prik·kel·draad [prɪkəldrat] RZ. r.n. of r.m. geen l.mn.


Interfejs: Deutsch | English | Español | Italiano | Polski